Hjertets Nat
"Camilla Stages Madame Edwarda stråler i sin brutale skrøbelighed og styrke. Hun har den erfarne udstråling og modige krop, der kan gestalte den både dyriske og ophøjede luder Madame Edwarda.De fem mandlige karakterer, der repræsenterer manden Pierre i novellen, er ind i mellem tøvende, især i deres partnerarbejde, men det er samtidig også en fornøjelse at se et udtryk, der giver plads til ”rigtige” mennesker på scenen. Bevægelsesceremonien åbner i stedet for det virtuost æstetiske, sprækker ind til det upolerede og grimme, noget Bataille uden tvivl ville have værdsat"....24.05.2008 Af Mette Garfield Terpsichore

I wish I were your Bird/The Passenger

"Koreografen Camilla Stage har heldigvis ikke sat noget af sin koreografiske sanselighed over styr. Hendes nye dobbelt forestilling er mættet med fortættende billeder af krop og køn, af tung og svævende lethed.... Det svævende udfoldes i aftens første værk "The Passenger", hvor seks dansere i tåget modlys forvandler rummet til et luftigt uninvers med blødt duvende arme og højt løftede ben. Vi er i fuglenes verden, uden at associationerne bliver for bastante eller påtrængende......" Henrik Lyding, Jyllandsposten 14 feb, 2006.

WoMan Variations
“Mødet mellem kønnene bliver i “WoMan Variations I-X” flot og facetteret danset i en række duetter, hvor de fire let sortklædte dansere på skift danner nye mand-kvinde par.
En hånd glider ned over et bryst, tager fat om en nakke, trækker den andens krop til sig, omfavner og skilles igen. Snart løfter hun ham op, snart omvendt. Kroppe berører, kryber ind til hinanden, holder om, og skubbes fra hinanden. Selv om der i det følsomme bevægelsesflow bestemt er spændthed og også anes elementer af kamp, er hovedindtrykket dog harmoni og varme, bløde møder. Møder som udtrykker længsel, behov, vemod, tiltrækning og frastødning, forbundethed og adskillelse.
De fire danseres kroppe hænger i luften i smukke formationer og foreninger. Victoria May, Signe Andersen, Ole Birger Hansen og Jean Hugues Miredins kropsbeherskelse er i top. Deres adrætte, ofte langsomme bevægelser er en både meditativ og visuel nydelse”. Kirsten Dahl, Århus Stiftstidende, 19. februar, 2005

Sur Real Life

"KROP og kød, liv og død, er tilbagevendende temaer i den moderne koreograf Camilla Stages værker. Ligesom magt og afmagt, dominans og undertrykkelse i forhold til kødets lyster og laster er rykket stadig længere frem i fokus- lige fra hendes tidlige værkers skildring af det bibeleske syndefald, over univertsets og gudernes rå kopulering i den nordiske skabelsesmytologi, til det moderne menneskeskes dekadente udlevelse af forkrøblet kærlighedsliv".

”Stages dansebilleder er signifikante, og hendes tre dansere bidrager med intenst scenenærvær, hvor det køligt distancerede, grænsende til det selvhøjtidelige, brydes af pludselige teatralske indfald, som til tider tangerer humor”. Majbrit Hjelmsbo, Weekendavisen, April, 2005

”Det er dybt fascinerende, provokerende og problematiserende, når koreografen Camilla Stage smækker vores kulturelt skabte konstruktioner af køn – og sex – lige i hovedet på os….
En fremstilling af den ekstreme seksualitets, sadomasochismens dyrkelse af krop, køn, dominans og underkastelse. Men også en blotlægning af, hvor ensom denne leg med seksuelle attituder og påklistrede identiteter, gør dens udøvere. Med sine tre dansere skaber Camilla Stage smukke billeder, der suppleres fint af Michael Breiners lys og Ejnar Kandings nykomponerede elektroniske og levende musik”.
Lone Nyhuus, DR P1 Kulturnyt, April, 2005

”Groteskt skarpa dansbilder som konfronterar oss med den sexualisering och könsdiskriminering som vi alltför ofta konfronteras med i reklam eller hip hop texter. Det är bilder som samtidigt leker med gränsen för vad som är tolerabelt och accepterat… Et verkligt interaktivt spel, mellan könen, men också mellan dansen och Ejnar Kandings elektroakustiska live-musik, vars ljud blandas kaotiskt”
Vibeke Wern, www.dansetidningen.dk, april, 2005

Den Hemmelige Ild - Corpus Homini III
”En nydelsesfuld danseforestilling. Resultatet er en stærk og erotisk forestilling, hvor seks dansere mødes og forenes. Et af Camilla Stages særpræg som koreograf er hendes sanselige stoflighed i bevægelses-mønstre og trin… Som stiliserede parringsritualer, til tider mættet med brutalt begær, i andre øjeblikke med svævende vægtløshed og en stor følelse af ømhed”. Henrik Lyding, Jyllandsposten, 3. maj, 2004

”Den Hemmelige Ild” er en smuk og medrivende oplevelse af det sanselige møde mellem mand og kvinde og af den ensomhed, der følger med jagten på den individuelle tilfredsstillelse…”.
Rikke Jørgensen, På Gaden, Nørrebro avis, majnummeret 2004


Kroppens Ekko - Corpus Maskulinum, Corpus Homini II
”Med ”Kroppens Ekko” har Camilla Stage skabt sit hidtil mest vellykkede og helstøbte værk. ”Kroppens Ekko” er en ekstremt æstetisk, betagende, tyst og meget bevægende afsøgning af menneskets grundvilkår. Et modent værk af en moden kunstner for et modent publikum”.
Majbrit Hjelmsbo, Weekendavisen, Marts, 2003

”Camilla Stage sætter i "Kroppens Ekko" smukt og poetisk fokus på mandekroppen. …det er mandekroppen, der er genstand for fysiske og sanselige undersøgelser i en kollage af abstrakte dansebilleder i samspil med Signe Kroghs flotte sort/hvide videoprojektioner af forskellige kropsdele. Lars Egegaard Sørensens fornemme lysdesign fungerer både som slørende og fokuserende element. Med lyset indfanges dansernes torsoer som nøgne stammer eller klassiske skulpturer, og ryggen og skyggesiden bliver aldrig glemt hos Camilla Stage. Som helhed byder forestillingen på smukke og interessante kropsskulpturelle og følelelsesmæssige billeder af mændene i både påklædt, delvist afklædt og helt nøgen tilstand”.
Vibeke Wern, Berlingske Tidende, 31. marts, 2003

Corpus Femininum, Corpus Homini I
"Skønne sanselige kvinder...Camilla Stages »CORPUS femininum« viser en sjældent fremstillet intimitet og sanselighed ved den kvindelige krop... et flow af rullende, drejende, krybende og akrobatiske bevægelser. En naturlig glæde over kroppens fysiske formåen stråler frem, når Sofia Yaregal smyger sig smidigt af sted som en fisk i vandet eller vrider sig mere desperat. Og lidenskabelige længsler og erotiske, seksuelle potentialer kommer bl.a. i fokus hos Christina Batistella, der med stærk udstråling i sin solodans søger sit kvindelige skød..." Vibeke Wern i Berlingske Tidende 3. februar, 2002

”Det hele emmer af sansevækkende sarthed og lydhør hengivelse til bevægelsens strøm...”
Monna Dithmer, Politiken 4. februar, 2002


Lys
”Vederkvægende – så sjældent et ord dukker op under oplevelsen af Camilla Stages nyeste danseforestilling Lys. For hendes sære installation af kroppe, lys og musik skaber en forbløffende fred og overrumplende harmoni. …Vederkvægende, afklaret ro”. Anne Middelboe Christensen, Information, september, 1999

”Camilla Stage har med sin forestilling begået et lille mirakel, som ikke giver genlyd på den anden side af kloden, men som peger på det følende menneske i et univers, der tillader én at mærke efter.

Amb, Teater 1, september 1999


Blote
”Der er over hele forestillingen – både i de brutale og de blidt drømmende optrin – en sanselighed, som stikker dybt. Blote er en seværdig danseforestilling om stærke urkræfter i mennesket”
Henrik Lyding, Jyllandsposten, november 2000

´Blote´ hviler i sig selv med en særegen mytisk integritet." Monna Ditmer, Politiken, 6. november 2000

Blodstøv
”…Blodstøv rummer også mange smukke og vemodige scener, der viser koreografens udprægede sans for med ganske få bevægelsesfraser at skabe flotte, dynamiske dansebilleder med arketypiske og mytiske overtoner”.
Majbrit Simonsen, Weekendavisen, 17 – 23. januar, 1997

”…det er en fryd at se dans, der ikke er lutter kroppe på knaldende kollisionskurs eller på randen af et multi-stilistisk nervesammenbrud. Camilla Stage viderefører med velgørende stringens et af sporene fra sidste års store forestilling I´ll Give My Love An Apple, og når et stort skridt videre bevægelsesmæssigt….Oplivende med en koreograf, der har modet til at gå sine egne vegne. Der følger man gerne efter”.
Monna Dithmer, Politiken, 11. januar, 1997

”Der er en gennemgående enkelhed, ro og både visuel og følelsesmæssig dybde i Camilla Stages smukke dansebilleder… koncentreret og følsomt viser Camilla Stage og hendes danseensemble, Living Creatures, i ”Blodstøv” livet og døden som forudsætninger for hinanden”.
Vibeke Wern, Berlingske Tidende, mandag 13. januar, 1997

”Fornemmelsen af dansen er let som en forelskelse, dyb som en sorg og til tider anspændt som angst. En flot forestilling, der er værd at åbne sanserne op for”. Janus Kodal, Ekstra Bladet, 11. januar, 1997

I will give my Love an Apple
”Camilla Stage og hendes Living Creatures har modet til de store følelser, til de udstrakte tableauer, og også til at bruge den tid, det tager at få gennemarbejdet en forestilling – fuld af billedpoesi, atmosfære og indfølt dans fra et usædvanlig velafstemt ensemble”. Monna Dithmer, Politiken, 19. januar, 1996

”Der er en vemodig, næsten resigneret smerte i udtrykket, og en langsom, næsten doven sensualitet i bevægelserne, der pludselig kan eksplodere i vild danseglæde”.
Henrik Lyding, Jyllandsposten, 20. januar, 1996


Camilla Stage

Living Creatures

Performances

Press

News

Articles

Contact

Support

MEDIA ACCLAIM FOR CAMILLA STAGE